Svenske stævner forlanger registrering af vacciner

Onsdag 22. marts 2017 kl. 13:23

Svenske stævner forlanger registrering af vacciner
Når vi som danskere i løbet af weekenden eller de næste par uger drager over vandet til Sverige for at ride stævne, vil vi i mange tilfælde blive mødt af et krav om at vacciner skal være registreret i TDB.


For små 14 dage siden skrev vi på militaryhesten.dk at det var muligt og en god idé at skrive hestens vaccinationer ind i TDB.

Siden har et par af stævnerne udsendt rytterinformation til startende og i det kan vi læse at de forlanger at vacciner er indskrevet i TDB. Dette gælder både for starter ved Flyinges stilterræn søndag d. 26 og for starter i Tågarp d. 1-2/4 samt 14-16/4. Vinslöv har endnu ikke meldt noget ud, men det ser ud til at være noget stævnearrangørerne forlanger.

I vores tidligere nyhed er beskrevet hvordan man indfører vaccinationer i TDB. Husk at indføre alle vaccinationer, ellers kan systemet ikke se at hesten er basisvaccineret efter reglerne.



LB
© Copyright 2017 Militaryhesten.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.